BLACK FRIDAY ER START! ALLE VORES PRODUKTER ER SAT 20% NED

fireworks icons

Hvem står bag Krudtteltet

Folkene bag Krudtteltet har tilsammen mere end 60 års erfaring i branchen.

Hvad der i 1999 startede som en lille butik i Frederikssund, som et hyggeligt hobbyprojekt, har i dag vokset sig større end vi nogensinde havde turdet drømme om og vi har i år 2019 rundet 70 butikker.

I 2003 startede vi S-krudt og med det voksede vi stødt og drømmen spredte sig hurtigt. Fra kun at have startet butikker op på Sjælland, kom vi nu også til både Jylland og Fyn og havde dermed butikker fordelt i hele landet.

I 2015 købte vi Bombebrian fra VVS-eksperten.

I 2018 samarbejdede Bombebrian med Krudtteltet. De to virksomheder kørte sideløbende med hver deres brands indtil de i 2019 blev lagt sammen under det fælles brand Krudtteltet.

Det betyder, at vi år har omkring 75 butikker og dækker det meste af Danmark.

Det betyder dog ikke, at det er slut med BombeBrian. Han er fortsat den frække dreng i klassen og er det bærende element for vores tilbudsvarer. Du ser ham nu iklædt noget flot tøj på vores super kvalitet Baron serien – som er nogle virkelige flotte batterier.

Ligeledes forsætter vores meget populære Outcast serie, som mange af jer kender.

Vi køber og udvikler over halvdelen af vores varesortiment.

To gange om året er vi i Kina for at bestille og kontrollere, at alt er som det skal være inden det bliver sendt med skib til Danmark.

Fra vores lager i Vandel bliver varerne sendt ud med vognmand til alle vores butikker.

Målet er at alle vores butikker har fyldt op af varer hver dag imellem jul og nytår inden kl. 12.

Hvis en vare skulle blive udsolgt, finder vi et godt alternativ – enten af samme eller bedre kvalitet, typisk til samme pris.